Den digitale fremtid

Sep 2, 2013 by

Denne artikel er skrevet på baggrund af artiklen “Et bud på fremtidens internet, og lidt overblik over nuværende”, udgivet hos internetdanmark.

I artiklen diskutteres og fremlægges synspunkter omkring den fremtidige opkobling, men en ting er måden vi kobler op til internettet på, noget helt andet er om vi fortsat vil have et stort fælles internet?

Kan verden, og især de lande som ikke støtter USA, acceptere at USA overvåger næsten hele nettet? Måske du kan, men tag lande som ikke er enige i USA´s politik og deres angreb på andre lande, kan vi virkelig forvente at de fortsat ønsker at bruge det internet som i den grad overvåges af USA? Jeg tror det bliver svært fortsat at holde nettet samlet som et net, men at der vil komme subnets, som udvekster f.eks. emails med de andre net, men som har forskellige nicher indenfor netværkstrafik. Sådanne net findes allerede indenfor f.eks. bankverdenen og indenfor militær, men det er ikke umuligt vi kommer til at se subnets baseret på politik og holdninger til frihed, fremfor baseret på forretning eller militær.

Man kan så argumentere at lige meget hvad der oprettes af lukkede niche netværk, så vil USA nok altid prøve at spionere, men skal vi acceptere det? For nylig læste jeg at flere NSA medarbejdere var blevet fyret, fordi de havde kigget på f.eks. ekskæresters emails? Det er jo helt grotesk at der ikke indenfor NSA er systemer som gør at information på en eller anden måde skal godkendes, så det ikke bare er alle mulige der kan sidde og slå stort set alt op.

Så længe NSA ikke har styr på så basale ting, bør de ikke overvåge nettet. Derudover bør en sådan overvågning varetages af flere lande, hvor der samtidig er kontrol med hvad der bliver overvåget. Det kunne ske under FN eller et organ under EU der sammen med USA stod for disse ting, men som det er nu og med den lemfældige sikkerhed der er for dataene i forhold til de ansatte i NSA, så bør opgaven varetages andetsteds.

Problemet for mig er at der ikke er særlig mange der tager dette seriøst. Husk på at NSA ved ALT om dig. De har data-snaplen nede i Bl.a. Google, og dermed har de alle muligheder for at vide alt om dig, lige fra hvilke opskrifter du søger efter, til seksuelle præferencer. Tag stilling til det!

 

Related Posts

Tags

Share This