Jeg anmelder 3 services fra Thorborg

May 18, 2012 by

Som mine venner og bekendte ved er jeg enormt interesseret i elektronik og informatik. Internettet har forandret verden, og i denne verden er der nogle der stikker ud og ganske enkelt viser at de bedre har forstået at udnytte potentialet i det nye medie.

Og internettet er faktisk stadig et nyt medie. Der er stadig uanede muligheder og services der slet ikke er opfundet eller finpudsede endnu. En af de personer jeg respekterer på internetscenen her i Danmark er mr. iværksætter Martin Thorborg, som blev kendt på at stifte den første danske søgemaskine jubii.dk, men egentlig mere var et humanedited indeks over danske hjemmesider.

Jeg har set lidt på hvad Martin Thorborg går og roder med og vil vise dig hvad han præcist gør rigtigt.

Amino.dk

Amino er et iværksætter forum hvor man som iværksætter kan få gode råd og finde samarbejdspartnere omkring sin nye forretning. Forummet er enormt aktivt og der er mange eksperter der deler ud af deres viden. Det Martin gjorde rigtigt omkring Amino var at han udnyttede sit image som iværksætter. Det er enormt svært at starte et forum op, men han har er i forvejen kendt indenfor lige præcis iværksætteri, og med Aminos seneste hastighedsopdatering kan det kun blive endnu bedre.

Agera.dk

Agera er en tilbudsportal for rengøring, revisorer, hjemmesider og meget mere. Agera er faktisk lidt udenfor det man måske vil forbinde Martin Thorborg med. Det er heller ikke hans projekt alene, der er flere spændende mennesker med, og det er interessant fordi det er en service der i forvejen findes. Martin Thorborg har tidligere været firstmover i de fleste af hans projekter, men hans involvering i Agera viser han også har mod på at konkurrere i eksisterende markeder. I forhold til Amino har han faktisk ikke de store fordele i denne branche. Agera kan selvfølgelig bruge den værdi der ligger i at hans ansigt pryder forsiden, men i forhold til Amino som iværksætterforum er det minimalt.

Forretningsmodellen er at man får 3 tilbud fra firmaer tilknyttet forskellige services og at disse firmaer betaler for at komme i kontakt med de potentielle kunder. Forskellen på Agera og flere af de andre lignende services er at Agera er startet af professionelle mennesker, og at der rent faktisk er både viden og kapital bag. Så har du brug for rengøring så kig forbi Agera.

IværksætterTV

IværksætterTV på Amino.dk er en underside der burde have sin egen sendetilladelse. Grunden til jeg skriver om denne som en særskilt ydelse er at i en tid hvor alting bliver større og større og TVstationer satser mere og mere på dyre produktioner, er Martin Thorborg gået i den anden retning. Det koster selvfølgelig lidt at rejse verden rundt og interviewe iværksættere, men det geniale er at det kun er ham og de spændende iværksættere man ser. Det er ikke pustet op til noget stort og overdådigt og der er ikke lavet en masse markedsundersøgelser, det er lavet fordi Martin syntes det kunne være sjovt at lave. For nye iværksættere er det bare super inspiration at se hvordan folk har slået sig ned rundt omkring i verden og driver deres iværksætter eventyr.

Det er nok ikke det sidste vi hører fra Martin Thorborg på nettet, jeg ligger i slipstrømmen og anmelder nye services, når de kommer fra Danmarks måske største serie-internet-iværksætter.

 

 

 

Related Posts

Tags

Share This